onsdag den 21. oktober 2015

Så er der bare frøer alle vegne !

Så er dagen allerede godt igang på keramikværkstedet; ovnen er tømt og jeg har frøer alle vegne. Efter en sommer med stor efterspørgsel på frøer i alle størrelser, mangler de også både ude og inde, så nu skal der frøer ude i haven igen - de hygger sig så dejligt ude i vores stenbad.
Frøen blev jo skabt for 20 år siden da Kronprins Frederik var ung mand, men først nu er der kommet en lille model, hvor han også har en lille krone på.
Udover frøer var der også 120 store tekrus, en del af dem allerede solgt, mens resten kommer på hylden i butikken.
Nu skal der så bare glaseres og sættes en ovn. Håber at være færdig ved to-tiden, hvor vi så sætter kursen mod Ulfshed, en 350 km. tur med julevarer til vores svenske julemarked, som åbner lørdag d. 7 nov.Vi håber at være hjemme igen torsdag aften, der er så rigeligt at gøre inden næste weekend, hvor vi fejrer Halloweeen. Men lige en lille frøhistorie:


Den fortryllende frø
 Alle i vores lille kongerige kender vi en agtværdig Prins, som ynder at lade sig trylle om til frø og dermed kunne boltre sig i eventyrets rige, dog altid parat til at forsvare det land han en dag skal regere.
Almindelige kvækkende frøer er ligesom denne keramiske fantasifrø fredet året rundt, derfor er de igen blevet et almindeligt syn i den danske natur.
Keramik frøen, og den virkelige Prins har meget tilfældes, ingen af dem kan lide at blive pakket ind i den kulørte ugepresse.
 Så tænk om vi kunne frede Prinser eller med et lille kys kunne trylle en frø om til den smukkeste Prins,- ja så ville man opdage ,
at selv  ” Den sløveste Padde ” kan forvandles til den dejligste prins,- 
hvis man bare giver den masser af kys !



Ingen kommentarer:

Send en kommentar