søndag den 18. oktober 2015

Som lovet: Legenden om Elgen Helge


Elgen Helge som de her ser foran dem er ikke mindre end en legende, og når De har læst fortællingen her  er De ikke i tvivl.
Helge er opvokset som alle andre elge på en lille svensk eng med små gule og blå smørblomster. Alt var lutter idyl indtil den dag, Helge første gang troede han mødte kærligheden -
det viste sig desværre at være en overløben dansker med klaphat, og altså ikke en artsfælle som var blevet for tidlig kønsmoden.
 Knækket  over den bristede illusion gjorde Helge trist, men da han var allermest trist, så han  pludselig det, som skulle vende op og ned på hele hans fremtid. Yderst der på hans store snude
sad  ”Marie” i al sin ynde — en dejlig lille Mariehøne, som med sin spinkle prikkende snurrende stemme bragte alt det, der er livet, tilbage til Helge, og som snart gjorde De to uadskillelige. Tiden stod stille, når de to dansede og svævede hen over engen, og Helge havde snart et nyt problem. Det var mere end venskab, men Marie gjorde det klart for Helge, at kærligheden imellem dem var umulig, men Helge var ukuelig. Han havde i årevis  fulgt diverse elgspare råd, og havde råd til en  pletskifteoperation i Thailand. Helge drog ud og kom hjem, og tror De han får sin Marie?
Måske ikke i dette liv, men så da i al fald i det næste. Det var Legenden om Helge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar