tirsdag den 10. november 2015

Fra Ler til bord behøver ikke være så lang !

Endnu før der er gået 24 timer efter det sidste bæger ud af 170 stk  blev drejet passerer de netop nu Storebælt på vej til Kasper Würtz`s værksted i Hatting, her vil de blive forglødet og glasur brændt, og allerede mandag passere De igen Storebælt for senere at ende på hylderne i Illums Bolighus, jo vejen fra Ler til bord behøver ikke altid være så lang, det er kun alt det porcelæn der bliver hentet i Østen som nødvendigvis er flere år undervejs, men dejligt når det går lidt snabt.
Dagen startede som forventet allerede kl 04 med afdrejning af bægre ,som så blev sat til tørre ovenpå ovnen som jeg slukkede i aftes ved 23 tiden, med en kompakt varme i værkstedet kunne de tørre,og  ved middagstid kunne de pakkes, ialt 630 enheder blev det til denne gang,og den lille person bil som Thomas kørte i da han kom og hentede dem var godt stoppet til.
 Nu har jeg bevilget mig selv afspadsering i eftermiddag,herligt når man engang imellem føler sig fortjent til et par timers frihed, men allerede imorgen er det jo onsdag igen ,og vi skal tænke på at vende snuden imod det svenske. Der venter mange rare svenskere på lidt julehygge.

Så er forgløder ved at blive tømt,og når dette ses er skålene allerede i Jylland.
Masser af skåle parat til at blive pakket,allerede mandag er de på hylderne hos Illum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar